Fra sofaer til farvevalg – 5 spørgsmål du bør stille dig selv inden du renoverer din stue

Stuen er på mange måder din boligs centrum. Det er her hele familien mødes, spiser, slapper af og hygger sammen. Af selv samme grund kan en renovation af din stue, måske mere end noget andet, virkelig løfte din bolig op på et højere niveau.

Men hvordan sikrer du at renoveringsprojektet bliver en succes? Der er ikke én vej til dette, men der er visse ting du altid bør have i tankerne når du renoverer din stue. Dette hjælper vi dig til her, når vi giver dig 5 spørgsmål du bør stille dig selv inden du renoverer din stue, i alt fra sofaer til farvevalg.

Hvad skal jeg bruge den til?

Det allerførste spørgsmål du bør stille dig selv er, hvad skal jeg egentlig bruge stuen til? Dette kan lyde som et lidt mærkeligt sted at starte, men overvejelser om stuens funktion er alfa og omega. Det er nemlig vigtigt at tænke igennem hvad du egentlig foretager dig i din stue, så du bedre kan træffe valg der matcher alle disse funktioner.

Tag for eksempel sådan noget som et spiseområde. Vil du have en stue der kombinerer spisestue og opholdsstue, eller vil du hellere spise et andet sted i boligen – for eksempel separat spisestue, eller i køkkenet. Dette kan betyde virkelig meget, for fravalg af spiseplads har stor indvirkning på hvad du ellers kan gøre med stuen.

Hvor meget plads har jeg?

Igen kan dette spørgsmål virke lidt åbenlyst og ligetil. Du kender jo gerne dit kvadratmetertal og kan i hvert fald hurtigt finde ud af det. Der er dog mere ved spørgsmålet end dette. Spørgsmålet handler om at være realistisk med den plads du har, og virkelig sørge for at du ikke propper stuen til.

En tilstoppet stue vil nemlig altid føles meget mindre end en stue hvor der er god plads mellem tingene. Sørg derfor gerne ikke bare at sikre, at du har plads til alle møblerne, men også at der er som minimum ca 10 cm mellem dem og fra dem indtil væggen.

Hvilke farver skal min stue have?

Farvevalg er en ret personlig og subjektiv ting. Nogle har bare nogle præferencer, mens andre har deres. Der er i grunden heller ikke så meget mere end det, men du bør alligevel tænke farverne lidt grundigt igennem inden en renovering. Ligesom med møbler kan for mange farver virke overvældende og kaotisk hvilket du ikke ønsker.

Omvendt kan få farver virke kedeligt og lidt intetsigende. For at ramme en god balance kan du derfor starte med at lave en farveskala med 3-5 farver du tænker kan gå igen. Herefter bør alt maling, alle møbler og eventuelle plakater og billeder helst holde sig indenfor skalaen for at skabe god harmoni.

Hvad skal jeg have af opbevaring?

Intet kan ødelægge en fin stue som rod og konstant kaos. Dette hander selvfølgelig meget om hvor meget ordensmenneske du er og hvor god du og dine nærmeste er til at rydde op efter jer. Alligevel er der ingen tvivl om at I kan gøre det lettere og sværere for jer selv.

God opbevaringsplads er supervigtigt når det kommer til oprydning. Dan dig et overblik over hvad du skal have stående i stuen, og overvej også hvad der gerne må stå fremme, og hvad der helst skal være bag låger. Sørg så for at finde opbevaring der matcher disse behov, og dit fremtidige jeg vil takke dig for det.

Hvilke siddepladser skal jeg have?

Sidste spørgsmål du bør stille inden du renoverer din stue, er hvilke siddepladser du har brug for. Stuen er et rum man sidder meget i, og det er vigtigt at have forskellige siddepladser: gode siddepladser til spisning, fælles siddepladser samt gode individuelle siddepladser.

Kongen over siddepladserne i stuen, er selvfølgeligt sofaer. Afhængigt af størrelsen på stuen, er der flere veje du kan gå. En klassiker er en kombination af 2 og 3 personers sofa. Tag Columbias CL100 serie. Serien er udført i et klassisk, tidløst design og vil udover at passe ind i de fleste stuer også opfylde stort set alle dine siddepladsbehov.