Der er noget særligt ved at gå gennem Odenses gader. Man mærker det ikke nødvendigvis med det samme, men så – ud af det blå – dukker det op: en lille statue, et citat hugget i sten, en gammeldags gadelygte, der minder om noget fra et eventyr. Og så husker man det. Vi bor i byen, hvor H.C. Andersen blev født. En by, hvor fantasien har fået rødder. For nogle er han bare et navn fra folkeskolens dansktimer. For andre er han nærmest en slags åndelig fætter – en, der hvisker historier i vinden, når man cykler gennem Munke Mose eller går en tur gennem Lotzes Have. Og det er faktisk det, jeg elsker allermest ved Odense: at H.C. Andersen ikke bare er en statue på en plads. Han er en del af byens puls. Det er vildt at tænke på, at én af verdens største eventyrdigtere startede sit liv i et lille bitte hus i Munkemøllestræde. Et sted, hvor gulvene knirker og loftet er så lavt, at selv børn skal dukke sig en smule. Men netop dér voksede han op – med en skomagerfar, en vaskekone-mor og en fantasi, der var alt for stor til de små værelser. Og alligevel – eller måske netop derfor – skrev han historier, der har sat dybe spor over hele verden. Den grimme ælling. Den lille havfrue. Nattergalen. Fortællinger, som millioner af børn og voksne har læst, set og hørt igen og igen. Og det hele begyndte i Odense. Det er næsten til at få gåsehud af. Hans fortællinger er så kendte at casinoer i hele verden, sågar som et normalt dansk casino har spil opkaldt efter H.C Andersens fantastiske eventyr. Så næste gang du hyggespiller lidt, kan du med god samvittighed vise lidt kærlighed, til vores lokale helt! Men H.C. Andersen er ikke kun fortid. Han er faktisk overraskende meget nutid, hvis man kigger efter. Har du for eksempel prøvet at besøge H.C. Andersen Haven i midtbyen? Det føles som at træde ind i et drømmelandskab. Græsset er grønnere, blomsterne er nøje udvalgt, og du får nærmest lyst til at tage skoene af og danse som en karakter i ét af hans eventyr. Eller hvad med det nye H.C. Andersen Hus? Det er ikke bare et museum – det er en oplevelse. En sanserejse ind i mandens sind, med stemningsfulde rum, kunstinstallationer og citater, der kan få dig til at stoppe op og tænke lidt længere, end du plejer. Det er ikke kun for turister. Det er for os – os, der bor her og har H.C. i blodet, selv hvis vi ikke helt har opdaget det endnu. Jeg tror egentlig, det er det, H.C. Andersen gerne ville minde os om. At verden ikke kun er, hvad den ser ud til. At selv de mindste ting kan være fulde af betydning, hvis man tillader sig at tro på det. En gåtur gennem byen bliver til en opdagelsesrejse. Et gammelt træ på en legeplads bliver til et fortryllet slot. En regnvejrsdag bliver til en historie i sig selv. Og lige præcis dét – det eventyrlige blik på hverdagen – er noget, jeg synes, vi skal holde fast i. Ikke kun i uge 34, når H.C. Andersen Festivalen ruller ind med teater og musik og farverige parader. Men også tirsdag formiddag, når vi står i kø i Føtex og prøver at finde ud af, hvad vi skal spise til aftensmad. Vi er heldige. Vi bor i en by, hvor historien er levende, hvor fantasien får plads, og hvor man godt må være lidt skør, lidt følsom og lidt drømmende. Præcis som H.C. var. Og næste gang du går forbi hans statue i Eventyrhaven, så prøv at giv ham et lille nik. For måske – bare måske – står han der og smiler lidt igen.